Kære kunde
Mit navn er Teklu, og som butikkens indehaver byder jeg dig hjertelig velkommen på smartislife.dk.
Smart-Is-Life er en online elektronikbutik med fokus på salg og vejledning inden for Smart Home og IOT (Internet Of Things). Som uddannet automationsteknolog er jeg bevandret i verden, der handler om industriel automation på fabrikker og anlæg. Nu har jeg så kastet mig over hjemmeautomation i stedet som jeg synes, er mindst lige så spændende. Jeg har altid været kendt som elektroniknørden i familien, og med Smart-Is-Life ønsker jeg at dele min passion med resten af Danmark.
Smart Home er en verden af elektroniske dimser, der kan snakke sammen via dit trådløse hjemmenetværk eller sågar internettet og give dig magten til at styre eller overvåge dine enheder fra et centralt sted - f.eks. fra din mobiltelefon eller din stemmeaktiverede højtaler. Dvs. at du f.eks. kan tænde din radiator fra mobilen, mens du er farten, eller du kan konfigurere din radiator til at starte og slukke automatisk, så du altid kommer hjem til et opvarmet hjem. Det kan være, at du ønsker, at dine pærer tænder og slukker automatisk, når det er tid til at stå op eller gå i seng, eller du ønsker, at dine pærer tænder, når du siger: "Godmorgen, Google!". Der er utallige eksempler på, hvad Smart Home enheder kan bruges til, men fælles for dem alle er, at de gør din hverdag enklere, mere effektiv og smartere.
I en alder af 5 år blev jeg serveret for en Windows 95 stationær PC til omtrent tyve tusinde kroner. Set fra et nutidigt standpunkt var PC'en virkelig ringe (og uendelig ringe til prisen), men som barn havde jeg alligevel virkelig meget glæde af den - ikke kun p.g.a. man kunne spille på den, men også fordi man kunne skrive, tegne, regne, installere leksika og meget andet på den. Skæbnen har villet, at jeg siden dengang har været fascineret af alle elektroniske gadgets, og nøj, hvor er der sket en stor udvikling siden da.
Smart Home og IOT er en trend, der er kommet for at blive. Som online butik ønsker Smart-Is-Life at være en spiller på markedet ved at tilbyde dig de bedste moderne gadgets til moderate priser. Smart-Is-Life står til rådighed med support og vejledning, så alle kan få glæde af produkterne, der sælges. Med den rette vejledning tror jeg på, at alle kan være med. Ung som gammel, teknisk kyndig eller ej. Butikken åbnede sine virtuelle døre ultimo august 2020 og er således i skrivende stund helt ny på markedet. Giv det et skud og kontakt os gerne ved spørgsmål.
God shopping!
