Smart-Is-Life (smartislife.dk)

CVR-nr. DK40066276
c/o Den Gode By
Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Tlf: +45 924 55 924
Mail: support@smartislife.dk

 

Følgende betingelser gælder som aftalegrundlag for handel mellem Smart-Is-Life ("vi", "os", "vores") og vores kunder ("du", "dig", "din(e)")

§1 Betaling

Alle beløb på hjemmesiden inkluderer moms og er angivet i danske kroner (DKK).
Vi accepterer følgende betalingsmetoder:

  • Visa/Dankort
  • Visa Electron
  • Visa Debit
  • MasterCard
  • Maestro
  • MobilePay
  • GooglePay
  • ApplePay
  • Viabill

§1.1 Køb med betalingskort

Ved køb med betalingskort vil betalingen blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes. Vi tager ikke kortgebyrer.

Smart-Is-Life benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder, at din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

§1.2 Køb med Viabill

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din

månedsydelse den 20. i hver måned.

Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.

Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.

ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.

Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. 

Læs mere her: www.viabill.com/kredit    

§1.3 Køb med GooglePay

Ved køb med GooglePay kan du benytte et betalingskort og en forsendelsesadresse, der allerede er tilknyttet til GooglePay-kontoen til at gennemføre en hurtigere købsproces. Efter godkendelse i GooglePay skal betalingen stadig godkendes i webshoppens betalingsforløb, før købet er gennemført. Google Pay er understøttet på enheder med Chrome, Safari, Mozilla Firefox eller UCWeb UC Browser installeret.

Læs mere her: https://support.google.com/pay/answer/7644068?hl=da

§1.4 Køb med ApplePay

Ved køb med ApplePay kan du benytte et betalingskort og en forsendelsesadresse, der allerede er tilknyttet til ApplePay-kontoen til at gennemføre en hurtigere købsproces. Efter godkendelse i ApplePay skal betalingen stadig godkendes i webshoppens betalingsforløb, før købet er gennemført. ApplePay-betalinger er understøttet på følgende enheder med Safari og minimum iOS 12.1 eller MacOS 10.14.1 installeret: iPhone (SE, 6, 6 Plus eller nyere), iPad (Pro, Air 2, mini 3 eller nyere), Apple Watch, MacBook Pro med Touch ID, enhver Mac model (2012 eller nyere) sammen med en ApplePay-aktiveret iPhone eller Apple Watch.

Læs mere her: https://support.apple.com/da-dk/HT204506

§2 Levering

Via hjemmesiden smartislife.dk tilbyder Smart-Is-Life udelukkende salg og levering til kunder med adresse i Danmark, heraf er Grønland og Færøerne ikke omfattet.

§2.1 Leveringstid

Den forventede leveringstid er som standard 1-2 hverdage for varer på hjemmelager og som standard 3-6 hverdage for varer på fjernlager. Leveringstiden for den enkelte vare kan variere fra førnævnte og er altid angivet i varens produktbeskrivelse. Ved levering til Bornholm eller visse småøer skal du forvente op til 2 dage ekstra i forhold til den angivne leveringstid. Ved bestilling af flere varer med forskellige leveringstider i samme ordre forbeholder vi os ret til at levere ordren samlet i henhold til varen med den længste leveringstid.

§2.2 Fragtmetoder

Smart-Is-Life stiller følgende fragtmetoder til rådighed:

  • GLS - Privatlevering

Ved "Privatlevering" vil du modtage din ordre på din private bopæl eller din alternativt valgte adresse. Denne leveringsform er gratis.

Så snart din ordre afsendes fra lageret, vil du modtage et track and trace nr., hvor du løbende kan følge din ordres vej til det valgte leveringssted.

§3 Fortrydelsesret

§3.1 Fortrydelsesperioden

Der gives 100 dages fuld fortrydelsesret på varer købt på hjemmesiden. Dette er en udvidelse af de 14 dages fortrydelsesret, du som internetforbruger har jævnfør købeloven.
Fortrydelsesperioden starter den dag, hvor den pågældende ordre er leveret. Hvis en ordre består af delvise leverancer, starter perioden, når den sidste vare i ordren er leveret.

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.

§3.2 Udøvelse

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 100 dage efter leveringen og de pågældende varer skal være os i hænde seneste 14 dage efter vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten.
Ved ønske om brug af fortrydelsesret anbefales det, at du benytter denne formular til formålet: https://smartislife.dk/pages/retur. Alternativt kan du skrive til os via vores mail support@smartislife.dk, på chat eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. I en evt. meddelelse på mail eller chat skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret.

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os (se hvordan under §3.5).  

Ved brug af fortrydelsesretten hæfter du for varen, der returneres og omkostningerne hertil, indtil vi har varen i hænde. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du kun kan få en del af fragtomkostningerne tilbage.

§3.3 Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som, hvis du handlede i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er op til os at vurdere varens stand.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

§3.4 Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

 

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

 

§3.5 Returnering ved fortrydelse

Ved returnering skal varen sendes til:

Smart-Is-Life

c/o Boxit Aarhus V

Edwin Rahrs Vej 75

DK-8220 Brabrand

 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale. Returneringer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

 

§4 Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Smart-Is-Life dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang. Du bedes oprette en retursag forud for returnering af dine varer. Dette kan gøres her:

https://smartislife.dk/pages/retur
Efterfølgende vil du modtage instruktioner på mail omkring returnering af dine varer.

§4.1 Returnering ved reklamation

Ved returnering skal varen sendes til:

Smart-Is-Life

c/o Boxit Aarhus V

Edwin Rahrs Vej 75

DK-8220 Brabrand

 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Returneringer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav

§5 Kunde- & privatlivspolitik

Når du handler med Smart-Is-Life, accepterer du, at vi registrerer visse nødvendige oplysninger på dig for at kunne gennemføre dine ordrer, heriblandt:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Se nedenstående oversigt over underdatabehandlere, som vi samarbejder med, når du handler hos os.

Behandler

Formål

Land

Datasikkerhed udenfor EU

Datadeling

Shopify

Drift af webshop

USA

Privacy Shield

Kunde- og ordredata

BigBuy Europe

Fjernlager levering

Spanien

-

Kunde- og ordredata

Shipmondo

Oprettelse af pakkelabels

Danmark

-

Kunde- og ordredata

Shopify Payments

Modtage betalinger

USA

Privacy Shield

Transaktions og ordredata

QuickPay

Modtage betalinger

Danmark

-

Transaktions og ordredata

Dinero

Regnskabsstyring

Danmark

-

Transaktions og ordredata

 

Personoplysningerne registreres hos Smart-Is-Life og opbevares i op til fem år med baggrund i bogføringsloven, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data . Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren/Indehaveren og de ansatte hos Smart-Is-Life har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Nogle af vores samarbejdspartnere tildeles også adgang til relevante personoplysninger. I vores Privatlivspolitik finder du en uddybende oversigt over hvilken data, der deles med hvem og med hvilket formål som besøgende på smartislife.dk.
Den dataansvarlige for smartislife.dk er: Smart-Is-Life, CVR-nr. 40066276
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: support@smartislife.dk.

 

§5.1 Cookies

På smartislife.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Se hvordan du sletter dine cookies på https://minecookies.org/cookiehandtering/. Vores brug af log-statistik er nærmere defineret under Privatlivspolitik.

§5.2 Log-statistik

Vi bruger en log-statistik på smartislife.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet der forlades mv.
Log-statistikken anvendes kun med det formål, at optimere Smart-Is-Life's hjemmeside. Vores brug af log-statistik er nærmere defineret under Privatlivspolitik.

§6 Klagemuligheder

Ønsker du at klage over produkter købt hos os, bedes du først og fremmest kontakte os med henblik på at finde en løsning. Hvis ikke du kan blive enig med os omkring en løsning på problemet, kan du videresende din klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk/
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: https://ec.europa.eu/consumers/odr
Ved klage skal vores hjemmeside og e-mail adresse fremgå hhv.: https://www.smartislife.dk, support@smartislife.dk

Standardfortrydelsesformular

Til:

Smart-Is-Life (smartislife.dk)
c/o Den Gode By
Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand

E-mail: support@smartislife.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 25-09-2020